Profil 

Livingstones Kabinet - et internationalt scenekunst-ensemble i Danmark

Livingstones Kabinet | RISE

Livingstones Kabinet blev grundlagt af instruktør Nina Kareis (Danmark) og komponist Pete Livingstone (Skotland). De mødtes i 1994 på Edinburgh Festivalen, hvor de optrådte sammen hver aften på den legendariske Café Graffiti, en kabaret med prominente gæsteoptrædende som f.eks. The Tiger Lillies m. fl. Efter at være flyttet til København i 1996 fortsatte de deres arbejde som freelance kunstnere i teater- og performanceforestillinger i Storbritannien, USA og Danmark. Erfaringerne fra disse projekter inspirerede dem til at samle en gruppe ligesindede kunstnere i Danmark og de begyndte de at skabe egne forestillinger hvor musik, teater, koreografi og performance blev kombineret på nye og spændende måder. Livingstones Kabinet arbejder udfra devising metoden, hvor forestillingerne udvikles 'på gulvet' i et tæt og gensidigt inspirerende samarbejde mellem alle involverede kunstnere.

Livingstones Kabinet blev grundlagt i år 2000 og det daværende Café Teatret i Skindergade spillede en stor rolle i Livingstones Kabinets udvikling. Mange af deres første forestillinger blev da også skabt på netop dette teater og spillede på deres scener op gennem 1990'erne og i starten af det indeværende millenium.

Livingstones Kabinet har altid set sig selv som et kollektiv med skiftende aktører, forfattere, komponister, koreografer, performere, dramaturger, musikere, scenografer og instruktører, der sammen skaber tværkunstnerisk scenekunst med et helt særegent og meget genkendeligt scenesprog. Deres arbejde karakteriseres af en billedrig visuel stil og en stram og koreografisk iscenesættelse, ledsaget af nyskrevet live og indspillet musik og lyddesign. 

Livingstones Kabinets stykker er præget af et absurd, sort-humoristisk og skævt verdenssyn - både når de er narrative og ikke-narrative i deres fortællestil. Samtidigt er der altid et gennemgående uprætentiøst og ligefremt menneskesyn, som træder tydeligt frem både i form, spillestil og iscenesættelse. For Livingstones Kabinet er det allervigtigste at scenekunst aldrig må være kedelig... Medmindre der altså er en virkelig god grund til det.

Siden 2002 har kompagniet produceret og co-produceret ni forestillinger - både i mindre og større skala.

Livingstones Kabinet har desuden medvirket i forestillinger og co-produceret med andre teatre i Danmark: Det Kongelige TeaterKaleidoskop, Bådteatret, Riddersalen og Café Teatret.

I 2012 blev forestillingen KLIP præmieret af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg, som et af de mest spændende scenekunstværker det år I 2008 blev forestillingen Babble Babble nomineret til en Reumert. 

Livingstones Kabinet modtager i øjeblikket driftstøtte og international udviklingsstøtte af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg.

 

 

Facebook_logo_livingstones_kabinet